Sider

tirsdag den 2. august 2011

lige lovlig tæt på!

Jeg har egentlig været færdig med Extremely loud and incredibly close i noget tid, men jeg blev nødt til lige at få den lidt på afstand, før jeg kunne skrive om den. Sidst jeg skrev, var det med forventninger om en gribende og underholdende bog, og disse forventninger blev på alle måder indfriet, men jo længere jeg kom ind i bogen, des mere tog det gribende over, og bogens titel kom virkelig til sin ret. For historien krøb helt ind under huden på mig. Vi har i bogen at gøre med en dreng, der er fuldstændig fortabt. Hans hverdag og liv efter faderens meningsløse død, er så tomt, at hans eneste mening i livet er, at tage rundt i New York og stemme dørklokker, for at finde ejeren til en nøgle, han har fundet i sin faders efterladte ting. Denne rejse giver ham mange nye bekendtskaber og forbinder ham med skæbner, der udfordrer hans tænkemåde, verdensbillede og perspektiv på livet. Men han lærer ikke noget af det. Han fortsætter med ikke at fortsætte. Han står stille. Han vil ikke videre, efter sin faders død, og bebrejder sin moder for at forsøge.
 I dette ligner han uden at ane det sin farfar, som han aldrig har kendt, men som vi lærer at kende gennem hans indskudte aldrig afsendte breve til sin søn. Også han mistede i sin ungdom sin, på det tidspunkt, vigtigste person, og gik fra det punkt af i stå. For ham bliver det ydre manifest, at han mister evnen til at tale.

Det er skildringen af denne fastlåsthed for de to skæbner der for mig, er det der råber højest og kommer så utrolig tæt på, sammen med selvfølgelig det ufattelige meningsløse dødsfald. Man vil så gerne se en mening med de ting, der sker, men ofte er der bare ingen. Og det er så uacceptabelt for os mennesker, at vi som farfaren mangler ord. Bogen kom for mig også det tættere på, da jeg færdiggjorde den netop i de timer som nyhederne fra Utöya løb over min fjernsynsskærm, og bogens tema blev dermed relevant i en så ekstrem grad, at jeg slet ikke kunne forholde mig til den før nu. Jeg gik så at sige i stå.

Jeg kan kun anbefale denne bog på det varmeste. Den er skrevet i et utrolig godt sprog og den grafiske fremstilling virker på ingen måde påtaget, men fungerer virkelig godt for temaet. Vær dog forberedt på, at den gør hvad den siger. Taler ekstremt højt med alle de ord vi ikke kan udtrykke og kommer dermed utrolig tæt på.